Hvilke dokumenter skal følge godset til Frankrig?
En almindelig erhvervsforsendelse mellem Danmark og Frankrig kræver to dokumenter: et CMR-fragtbrev, der følger godset, og en handelsfaktura eller følgeseddel, der beskriver varen. Dertil kommer særlige dokumenter ved farligt gods og punktafgiftspligtige varer. Alt andet er intern dokumentation hos afsender og modtager.
Ingen told inden for EU – men stadig dokumentation
Fordi begge lande er medlemmer af EU, er der ingen toldangivelse, ingen told og ingen importmoms ved grænsen. Det betyder ikke, at papirarbejdet forsvinder: momsreglerne kræver dokumentation for, at varen faktisk har forladt Danmark, og der er fragtbrevet dit bevis.
Skattemyndighederne kan bede om at se, at varen er transporteret til et andet EU-land, når du har faktureret uden moms. Gem derfor det underskrevne fragtbrev sammen med fakturaen og ordrebekræftelsen. Uden det bevis kan et EU-salg uden moms blive omkvalificeret til et momspligtigt salg.
CMR-fragtbrevet felt for felt
CMR-fragtbrevet er standardiseret efter CMR-konventionen og ser stort set ens ud i hele Europa. Det udfyldes normalt i tre eksemplarer: ét til afsenderen, ét der følger godset til modtageren, og ét til transportøren. Felterne herunder er dem, der oftest bliver udfyldt forkert.
| Felt | Indhold | Hyppig fejl |
|---|---|---|
| Afsender | Navn, adresse og land på den, der afsender godset | Sælgers hovedkontor i stedet for det lager, godset hentes på |
| Modtager | Navn, adresse og land på modtageren | Manglende kontaktperson og telefonnummer |
| Leveringssted | Den faktiske adresse, hvor godset losses | Faktureringsadresse i stedet for lageradresse |
| Godsbeskrivelse | Antal kolli, emballage, varens art og bruttovægt | Upræcis beskrivelse som blot varer eller gods |
| Afsenders anvisninger | Krav om lift, tidsaftale, temperatur, farligt gods | Feltet efterlades tomt, selvom kravene findes |
| Forbehold | Bemærkninger om godsets stand ved af- og pålæsning | Modtager kvitterer rent trods synlig skade |
Hvem udfylder og underskriver fragtbrevet?
Afsenderen udfylder fragtbrevet og hæfter for, at oplysningerne om godset er rigtige. Chaufføren kvitterer ved afhentning for det antal kolli, der overtages, og modtageren kvitterer igen ved levering. Er noget beskadiget, vådt eller mangler helt, skal forbeholdet skrives på fragtbrevet, før der kvitteres.
Handelsfaktura og pakkeliste
Handelsfakturaen identificerer varen og dens værdi og bruges både til moms og til en eventuel erstatningssag. Den bør indeholde sælger og køber med momsnumre, varebeskrivelse, antal, enhedspris, samlet værdi, valuta, leveringsbetingelse og en henvisning til, at der er tale om EU-salg uden moms.
En pakkeliste er ikke lovpligtig, men gør arbejdet nemmere i den anden ende: den viser, hvad der ligger på hver palle, og gør det muligt for modtageren at kontrollere leveringen kolli for kolli, inden der kvitteres på fragtbrevet.
Momsnummer: dansk CVR-nummer og fransk momsnummer
Det danske momsnummer er CVR-nummeret med landekoden DK foran, altså otte cifre efter DK. Det franske momsnummer begynder med landekoden FR efterfulgt af elleve tegn, hvoraf de sidste ni er virksomhedens identifikationsnummer. Begge numre skal være aktive, for at et EU-salg uden moms kan gennemføres.
Kontrollér altid kundens nummer i EU-Kommissionens VIES-register, inden du fakturerer, og gem dokumentationen for opslaget. Et nummer, der er lukket eller aldrig har været gyldigt, betyder, at du selv hæfter for momsen, uanset hvad kunden har oplyst i ordren.
EU-salg uden moms og omvendt betalingspligt
Sælger du varer til en momsregistreret virksomhed i Frankrig, fakturerer du uden dansk moms, og køberen afregner selv momsen i sit eget land. Det samme gælder transportydelsen, der købes af en virksomhed i et andet EU-land: den faktureres uden moms med omvendt betalingspligt.
Betingelserne er, at køberen har et gyldigt momsnummer, at varen fysisk forlader Danmark, at du kan dokumentere transporten, og at salget indberettes i EU-salg uden moms. Mangler en af delene, er salget momspligtigt, selv om varen står i Frankrig.
Incoterms 2020 til vejtransport: EXW, FCA, CPT, DAP, DPU og DDP
En Incoterm fastlægger, hvem der bestiller og betaler transporten, hvor risikoen for godset går over fra sælger til køber, og hvem der står for læsning og losning. Til vejtransport inden for EU bruges i praksis seks af klausulerne, og valget bør fremgå af både ordrebekræftelse og faktura.
| Incoterm | Hvem bestiller transporten | Hvor går risikoen over |
|---|---|---|
| EXW | Køber | På sælgers adresse, før læsning |
| FCA | Køber | Når godset er overgivet til transportøren |
| CPT | Sælger | Når godset er overgivet til den første transportør |
| DAP | Sælger | På leveringsadressen, før losning |
| DPU | Sælger | På leveringsadressen, efter losning |
| DDP | Sælger | På leveringsadressen, med alle afgifter betalt |
Hvilken Incoterm passer til stykgods til Frankrig?
Til almindeligt stykgods er DAP oftest det enkleste: sælgeren bestiller og betaler transporten, og risikoen går over hos modtageren, før godset losses. Køber du derimod ab fabrik hos en fransk leverandør, er FCA som regel bedre end EXW, fordi læsningen så er klart placeret.
Særlige varer: vin og spiritus, farligt gods og træemballage
Punktafgiftspligtige varer som vin og spiritus kræver et elektronisk ledsagedokument i afgiftssystemet, og modtageren skal være registreret til at modtage varerne. Farligt gods kræver ADR-dokumentation og mærkning. Træemballage til lande uden for EU kræver varmebehandling, men ikke internt i EU.
CMR-loven og NSAB: hvem hæfter for hvad?
Transportørens ansvar for gods i international vejtransport følger CMR-konventionen, som er gennemført i dansk ret. Erstatningen er begrænset efter godsets bruttovægt og ikke efter varens faktiske værdi. Speditørens rolle som formidler af transporten er derudover ofte reguleret af NSAB-bestemmelserne, der er den nordiske branchestandard.
Kombinationen betyder, at let og dyrt gods kan være markant underdækket. Er varen mere værd pr. kilo end vægtgrænsen dækker, bør du tegne en vareforsikring, der dækker den værdi, du opgiver ved bestillingen. Prisen for den fremgår af tilbuddet.
Reklamation og skader: frister og bevis
Synlige skader skal noteres på fragtbrevet ved leveringen, før der kvitteres. Skjulte skader skal meldes skriftligt til transportøren inden for få dage efter modtagelsen. Bevisbyrden ligger reelt hos den, der reklamerer, så fotos af emballagen og af godset er guld værd i en sag.
Digitale dokumenter: e-CMR og EDI
Flere transportører tilbyder elektronisk fragtbrev, hvor kvitteringen sker på chaufførens håndterminal, og hvor dokumentet gemmes digitalt. Det gør det væsentligt lettere at fremskaffe bevis senere i en skadesag. Papirfragtbrevet er stadig gyldigt overalt, så aftal med transportøren, hvilken form der bruges på din rute.
Tjekliste før afhentning
Gennemgå listen herunder, inden bilen holder på rampen. Den fjerner langt de fleste af de problemer, der ellers først dukker op efter afhentningen, og den gør det muligt både at afvise en fejlagtig efterregning og at dokumentere et krav over for transportøren, hvis noget går galt undervejs.
- Fragtbrev udfyldt med korrekte adresser, kolli, vægt og anvisninger.
- Handelsfaktura med begge momsnumre og aftalt leveringsbetingelse.
- Kundens momsnummer kontrolleret i VIES og dokumenteret.
- Særlige dokumenter klar ved farligt gods eller punktafgiftspligtige varer.
- Krav om lift og tidsaftale noteret både i bestillingen og på fragtbrevet.
- Fotos af de færdigpakkede paller gemt sammen med ordren.
Få et tilbud og en gennemgang af dokumenterne
FAQ
- Skal jeg bruge et CMR-fragtbrev inden for EU?
- Ja. CMR-fragtbrevet gælder al international vejtransport af gods mod betaling, også mellem to EU-lande. Det er transportaftalens bevis, det viser hvad der blev afsendt og modtaget, og det er din dokumentation for, at varen har forladt Danmark, når du har faktureret som EU-salg uden moms.
- Hvordan tjekker jeg en fransk kundes momsnummer?
- Slå nummeret op i EU-Kommissionens VIES-register, inden du fakturerer. Systemet svarer, om nummeret er gyldigt på opslagstidspunktet, og du kan gemme en bekræftelse på forespørgslen. Gør det ved hver ny kunde og med jævne mellemrum ved faste kunder, da et momsnummer kan blive lukket undervejs i samarbejdet.
- Hvad er forskellen på DAP og DDP til Frankrig?
- Ved DAP betaler sælgeren transporten frem til leveringsadressen, mens køberen står for losning og for eventuelle afgifter i sit eget land. Ved DDP påtager sælgeren sig desuden alle afgifter og eventuelle registreringsforpligtelser i modtagerlandet. Inden for EU er DAP normalt tilstrækkeligt og betydeligt enklere at håndtere.
- Hvem har ansvaret, hvis pallen bliver beskadiget undervejs?
- Transportøren hæfter for skader, der sker mellem afhentning og levering, men erstatningen er begrænset efter godsets bruttovægt i henhold til CMR-reglerne. Er varen let og dyr, dækker den grænse sjældent tabet. Derfor kan du tegne en vareforsikring på 0,8 % af den værdi, du opgiver ved bestillingen.
- Kan jeg sende vin til Frankrig uden afgiftsdokumenter?
- Nej. Vin og spiritus er punktafgiftspligtige varer, og de skal transporteres under afgiftssuspension med et elektronisk ledsagedokument, medmindre afgiften allerede er betalt. Både afsender og modtager skal have den rigtige registrering. Uden dokumenterne kan forsendelsen blive standset, og afgiften kan blive opkrævet med det samme.
- Hvor længe skal jeg gemme fragtbrevet?
- Gem det underskrevne fragtbrev sammen med fakturaen efter de almindelige bogføringsregler, det vil sige i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Fragtbrevet er både din transportdokumentation og dit bevis for, at varen forlod landet, hvis momsen på et EU-salg senere bliver efterprøvet.